Ny supportsektion
Sammen med opdateringen af Gigahost.dk har vi også lanceret et supportsystem, der indeholder de oftest stillede spørgsmål og svar, samt guides til opsætning af mail, CMS-systemer m.m.
I stedet for at have en Wiki som sidste gang, har vi denne gang bygget supportsiden i WordPress CMS-systemet, hvilket vil gøre det nemt at opdatere og hele tiden tilføje artikler — noget vi bestemt har tænkt os at gøre. Det er desuden muligt at skrive kommentarer eller spørgsmål til hver artikel, ligesom det er muligt at få de seneste opdateringer via RSS.