WordPress-plugins

WordPress-plugins

Vi har lagt mærke til at en del bruger WordPress som blog-platform hos Gigahost, hvilket vi er glade for (vi bruger det selv). Her er et par af de mest populære plugins der bliver brugt af bloggere.

Akismet Anti-spam – Effektiv anti spam plugin til din blog, der blokerer 99% af spam kommentarer. For at installere denne plugin kræves der et API-key, som du kan få ved at registrere dig hos WordPress.com (gratis).

WordPress DB Manager - Tag backup af din WordPress database, nemt og hurtig. Du kan også optimere din database uden at bruge phpMyAdmin eller andre værktøjer.

PHP Exec – Gør det muligt at køre PHP scripts en eller flere steder på din blog, hvor PHP normalt ikker er tilladt.

Extreme Video – Indsæt YouTube eller Google Video i din blog. Den nyeste version gør det også muligt at indsætte egne videoer i .avi, .mpg eller .mov (QuickTime) format.

Social Bookmarks Bar – Gør det nemt for besøgende at tilføje din blog til Digg, Technorati, Reddit og mange andre sociale netværk.

For flere plugins se wordpress.org/extend/plugins og wp-plugins.net.

Opdatering 2011: Visse af disse plug-ins vedligeholdes ikke længere eller er erstattet af nye plugins. Benyt ovenstående links på eget ansvar.


Systemarbejde

Systemarbejde

Da vi i øjeblikket er i gang med en del systemarbejde og netværksomstrukturering, er det ikke muligt for nye kunder at bestille et webhotel. Vi regner med at at være klar igen på mandag, den 13. november.

[Update] Vi er nu klar igen til at tage bestillinger, gigahost.dk/order


Download Firefox 2 Beta 2

Download Firefox 2 Beta 2

Mozilla frigjorde Beta 2 versionen af Firefox 2 til udviklere. Firefox 2 vil indeholde et nyt look og user interface, phishing-beskyttelse, forbedret søgefunktion og indbygget stavekontrol. Der er også en langt række forbedringer og bugfixes.

Den endelige version forventes klar i starten af 2007.


World Wide Webs 15-års fødselsdag

I August 1991 introducerede Tim Berners-Lee “World Wide Web” i nyhedsgruppen alt.hypertext. Det er i grunden samme teknologi vi bruger i dag, selv i moderne Web 2.0 projekter.

BBC.co.uk fejrer dagen ved at lave en timeline over Internettet og dets historie, fra at være noget eksklusivt til forskere til at være en del af daglig dagen i dag. Alt om Netscape, Hotmail, Google, Napster, og meget andet.


CrazyEgg Heatmap Stats

CrazyEgg Heatmap Stats

CrazyEgg er et nyt program der viser en heatmap over en given hjemmeside, hvad folk klikker (banner, link osv.) og generel bruger aktivitet. Den virker ved at man installerer et script, der så sender information til din CrazyEgg konto.

Du kan selv bestemme om din hjemmeside skal testes i en dag, en uge eller en hel måned, og derefter generes en rapport af resultatet. Det koster fra $19 om måneden (og op til $99), men der er en gratis version hvor de første 5000 brugere bliver registreret i løbet af en måned.

En god måde at få overblik over din hjemmeside, hvad folk er interesseret i, og tilpasse den derefter.


Om Gigahost Pro

For et par dage siden introducerede vi Gigahost Pro, og vi har indtil videre modtaget meget positiv respons. Nogle har dog givet udtryk for, at det er et temmelig avanceret produkt der kræver stor teknisk indsigt – men dette er også hensigten. Gigahost Pro er ikke et decideret webhotel, men derimod en “all-round”-løsning der kan benyttes til næsten alle hosting-behov.

Man kan så mene, at der måske mangler en mellemting mellem det almindelige webhotel og Pro, men her er planen i stedet at udbygge det almindelige webhotel med mere avanceret funktionalitet som fx understøttelse af Ruby on Rails, PHP5, separate MySQL-konti og automatisk softwareinstallation. Disse funktioner regner vi med at introducere løbende i de næste par måneder.

Disse er især funktioner vi selv mener er gode at have, men vi tager også gerne imod forslag – send blot en mail.


Velkommen til Gigahost Blog

Endeligt fik vi lavet Gigahost Blog. Her vil vi løbende skrive nyheder om Gigahost, samt hvad der foregår bag dørene (og lidt sjov en gang imellem).