PHP 7 er her!
I flere måneder har vi tilbudt de tidlige udgaver of PHP 7 til alle vores kunder, og vi er glade for at se at den endelige version af PHP 7.0.0 i dag er udkommet! Her er nogle af nyhederne i PHP 7:
Op til 2 gange hurtigere!
PHP 7 er baseret på projektet PHPNG (Next-Gen) og vil få dine websider til at fungere meget hurtigere. Der er allerede rapporteret om hastighedsforøgelser på mellem 25% til 70% under praktiske omstændigheder.
Flere type-hints til funktionsargumenter
Når man definerer en funktion kan man nu angive hvilke parameter-typer funktionen skal acceptere. Førhen kunne man kun angive klassenavne samt array
på denne måde, men nu kan man også bruge bool
, float
, int
og string
. (endelig!)
Herudover er det muligt at angive hvad funktionen vil returnere. Man kan bruge de samme typer som når man angiver parametertyperne. Så denne funktion vil automatisk returnere en float
-variabel når den kaldes andre steder i systemet:
<?php function sum($a, $b): float { return $a + $b; } ?>
“Rumskibs”-operatoren
En smart operator som Perl-brugere måske nikker genkendende til kan nu bruges i PHP: <=>
. Den liger (lidt) et rumskib og bruges til at sammenligne værdier, ligesom funktionen strcmp()
.
Operatoren til “null”-sammensmeltning
Denne korte operator, ??
er en nem måde at tjekke om en værdi er sat og ellers benytte en anden værdi. I følgende eksempel vil $username
blive sat til indholdet af $_GET['username']
hvis den variabel er sat, og i modsat fald blive sat til nobody
.
<?php $username = $_GET['username'] ?? 'nobody'; ?>
Det er kortere end at bruge isset()
.
Der er mange andre nyheder i PHP 7, og en del oprydning af gamle ting der ikke var helt konsistente. Se den komplette oversigt over nyhederne på php.net.
PHP 7.0.0 er tilgængelig allerede i dag for alle Gigahosts brugere. Log på kontrolcenteret for at slå det til (du kan vælge PHP-versionen for hvert domæne!)